Organisering

Hvorfor skal man være medlem af en fagforening? Der er ingen regel, der siger, at man skal være i en fagforening, og mange lønarbejdere er det ikke. Men hvilken forskel kan en fagforening egentlig gøre?
 
I 2014 havde rigtig mange cykelmekanikere ikke en overenskomst. Fagforeningen Dansk Metal fandt ud af, at mange af mekanikerne fik en meget lav timeløn. Via en kampagne fik mange cykelværksteder en overenskomst, og cykelmekanikerne meldte sig ind i fagforeningen.
 
I temaet om organisering skal I lære om cykelmekanikernes arbejdsforhold og fagforeningens arbejde.